Cerama er et mindre familiedrevet firma, som sætter passionen for keramik- og glaskunst i højsædet. Cerama’s historie begyndte i et kælderlokale helt tilbage i 1975, hvor to brødre brændte for et projekt. De ville bygge en lettere keramikovn i høj kvalitet, som et alternativ til keramikbranchens dengang tunge og lidt klodsede ovne, og samtidig introducere markedet for nye blyfri glasurer, som dengang var banebrydende. I dag mere end 40 år efter er Cerama stadig et familiefirma. Familiens næste generation har taget over, og står i spidsen for den hyggelige tone og uformelle stemning, der præger Cerama’s daglighed, og som man oplever, når man møder vores motiverede medarbejdere. Vi har til huse i Hvidovre med lager og produktion samt en stor, spændende og hyggelig butik. Alle er velkommen i Cerama, både private, professionelle og institutioner. Cerama arbejder med det kreative menneske, og vi tilbyder et meget bredt sortiment af ler, glasurer, glas, råvarer, værktøj, maskiner og ovne samt landsdækkende service på alle ovntyper. Vores personale har udover deres passionerede interesse også en stor faglig viden, som vi gerne deler ud af, og som dagligt hjælper vores kunder både over telefonen, via mail eller når de besøger os i butikken. Og vi er nysgerrige for det vi arbejder med og forsøger altid at forny os løbende med nye produkter, og dygtiggøre os. Dette sker i et tæt samarbejde med vores kunder, der er vores vigtigste sparringspartnere. Cerama’s kultur er kendetegnet ved gensidig respekt for hinanden samt troværdighed og integritet i vores handlemåde. Vores kernekompetencer er teknisk viden, stærke leverandørrelationer, fleksibilitet og udpræget forståelse for vores kunders behov og arbejdsmetoder. På gensyn. 2 3
Share
Download PDF file